Arkst

- DER -
En mølleeng – en sommerdag
Hvor drømmespinderen spejler barndomsbakker
I den svage dis

- DER -
Står hun pludselig tydelig
Lille – væver – lidt forsigtig
Farverig

- DER -
En møllebrand et lynnedslag
Viser hun mig billeder fra min barndoms
Sidste dag

Måske hun er forklædt, så jeg kan kende hende
Jeg vakler mellem tvivl og tro
Hun virker så rolig ikke ond ikke god – vender om og går
Alligevel råber jeg lidt naivt: "Bli' her nu lidt mormor!
Sig mig nu, hvordan jeg igen får dig herned?"
Hun smiler lidt nervøst og røber så sin hemmelighed

Gå i forbøn for mig – Be' for mig
Jeg vil så gerne ud af cellen
Gå i forbøn for mig – Be' for mig
Jeg vil så gerne ud af min enhed
Ud af Arkst – ud af arkst

- DER -
Som månen uden solens skygge
Altid rund og fuld og smuk
-Venter hun -

- DER -
Som cellen inde i sit æg
Forsvarer skallens tynde væg
-Venter hun -

- DER -
Endnu alt nok i sjæl og sind
Ved hun hvilken morgenvind, der
Vil befrugte hende?

Hun nyder solen helt alene der Arkens have
Der bugner af frugter og bær
Men det sitrer så mærkeligt i de store træer. Først bli'r hun glad
Men så søger hun ly, på himmelen ser hun tre jagerfly
De kredser over kronerne – tættere og tættere ned
Hun kryber stille sammen og hvisker så sin hemmelighed

Gå i forbøn for mig – Be' for mig
Jeg vil så gerne ud af cellen
Gå i forbøn for mig – Be' for mig
Jeg vil så gerne ud af min enhed
Ud af Arkst – ud af arkst



Credits
Lyrics powered by www.musixmatch.com

Link