Store tavse aftenhimmel

Store, tavse aftenhimmel
Toner stiger op mod dig
nu, hvor lyset skifter farve,
og hvor mørket bræder sig.
Hjertet synker roligt ned
mIdt i skovens aftenfred.
Her kan dagen rinde ud
i en tak til livets Gud.

Af din skaberkraft og vilje
fik vi talens åbenhed,
så vi tør betro hinanden
det, som hjertet hænger ved.
Giv os hver dag modet til
at forstå, hvad andre vil.
Læg i stemme, sind og krop
Ord, der bygger livsmod op.

Vær hos os når angstens pulsslag
fælder katastrofedom,
og når kroppens små soldater
gisper vildt og falder om.
Mød os i det mørke hul.
Når vi føler os som nul.
Nå os med dit trøsteord:
Se den mindste, han er stor.

Giv os modet til at kæmpe
imod uretfærdighed.
Tilgiv os, når helten i os
svigter og slår blikket ned.
Tak fordi din nåde vil,
at vi får en chance til.
Tankestøm i søvnløs nat
brydes af dit 'alt forladt'.

Modet til at elske livet,
satse, fejle, tro og slås
får vi, når vi mærker tillid,
og at der er brug for os.
Du, som rejser faldent mod,
vis os veje for vor fod.
Der, hvor sporet glider ud,
bære du os, kære Gud.