Sui Sui

Hun kom fra en lille by ingen kender
De sagde hun var anderledes
og hun havde ingen venner
Hun fik gode karakterer
så de kaldte hende en stræber, taber
Indtil tårerne de gav sig
Til morgenmad var der flade når hendes mor gad
Ellers var der tæsk når far kom hjem klokken seks
Ingen kærlighed eller støtte
Ingen lykke, føler ikk' hun er til nytte
Hun gider ikk' at være her
Går ind på badeværelset og skærer sig
Det hjælper ligemeget for hun vågner op
Alene på hospitalet mens hun er i drop
Når hun blev udskrevet tar hun ikke hjem
Hun siger til sig selv hun aldrig tar tilbage igen
Ned til banegården i en fart
Hopper på et tog og stikker af hjemmefra

Til storbyen

Hun stikker af til storbyen

Nu bor hun i en by som alle kender
Hun har ingen kontakt til hendes forældre
Sjælen den er arret, men hun klarer den
hun er kommet langt i forhold til hvor hun started
Hun er en selvstændig, sej kælling,
smuk og der ikke noget pis med hend'
Holder hovedet højt gennem alt
Livet er ikke nemt men hun gør hvad hun skal
Barndommen den har sat sine spor
Nægter at blive ligesom far og mor
Så meget modstand har givet hende hårde skaller
Hun har ikk' brug for nogen mand
Hun sparer op, har to jobs
For hun vil ikke være broke og fucked up
Selv skabt det sted hvor hun trives
Sui, sui lever det gode liv

I storbyen

Hun stikker af til storbyen!