Borgmesteres kirkegang - 1998 Remastered Version

Det er sønda måen, dar er stilhjæ å hviel
Kaffen troner på buere,
Byej lejer lissom å passer sæ siel
Æ par bøen spiller båel op å muren.
Det ringer te tjærk, folk stiler derhen
Mæjjer å kvånner flæst kvånner,
Åltj øvl å uejskab går gåjske i glæem
Te tjærkeklokkerens toner.

Eej i tjærkens det hvikalke rum
Vo dar døssteel, da klokkeren forstummer,
Det pusler ve døen, enkelt væjer sæ om
For a sitj, hvem det no er dar kommer.
De sterrer dar nier, de håller djær veer:
Du godeste, sitj det' bårmesteren,
Å kvånneren hvisker, da årgelt tår ve:
"So I hvem dar kam? - Bårmesteren!"

Bårmesteren haj synger å fuldeste bryst
Haj synger så tjærken dæj skælver,
Haj tjikker sæ om, mens haj hæver hans røst:
Jo, der ser de, vælger ve vælger.
Haj nikker alvorligt te gammel å oeng
Men kaski især te de gammel,
Å præsti haj væjer sæ lisse steel om
Å søkker i knæ på hans skammel.

Folk går frå tjæerk, bårmesteren går me'
Knapper hans fraek øvver bugen,
Haj hjælser på åel, me' tåenk på vaelt
Dar står for her i løbet af ugen.
Så snakker haj lidt me' to kvånner på væej:
Nej, dæj preeken vil haj aldrig ku glæem,
Oh, de klemmer hans håej, ka næsten ejenting sæej
Å haj tenker tefreds: "Dæj er hjæem!"