Kuling Fra Nordvest

Otto Brandenburg:
Når månens blege stråler, og nattens stilhed rammer mig
Så vandrer jeg i mørket og tænker uafbrudt på dig

Kuling fra nordvest
Det' vist bedst, at jeg går uden dig
Tilgiv mig, skat, min i nat må du drømme alene
For jeg har meget lidt at gi'

Ann-Mette Elten:
Når horisonten gløder, og hjertets længsel fylder mig
Så vandrer jeg langs havet og håber på et tegn fra dig

Kuling fra nordvest
Er det bedst, at vi hver sin vej?
Jeg har en tro, hvis vi er to, ka' vi bære det hele
Men ikke adskilt hver for sig

Otto Brandenburg (Ann-Mette Elten):
Hør stormens mørke visken (hvorfor blev du så stille?)
Se tunge skyer samler sig (hvorfor sku' du gå fra mig nu?)
Du be'r mig om mit hjerte (har stormen ingen ende?)
Skønt det' slidt og fuld af fejl (jeg venter på dig her endnu)
Lov mig, at du bli'r, at du aldrig mere siger
Det' forbi nu
Sig, at du gør (lov, at du tør)
Jeg vil gi' dig mit liv, du
Og aldrig slippe dig igen