Og deres lykke var gjort

Jeg kan ikke lide det, der er mærkeligt
Det kan jeg heller ikke, sagde hun til ham
Og fra den dag var de sammen i medgang uden modgang
Og deres liv var som en endeløs popsang

Og så en dag skete der noget stort
Der gjor' at deres lykke var gjort
For de skulle være mor og far
Så de skyndte sig ud for at købe en stationcar

For der skulle være masser af plads i deres lille familiepalads
Og den umiddelbare lykke
Manglede jo kun det sidste stykke

Og så en nat kom den gode fe, og gjorde Pinnochio til en rigtig dreng
Af kød og blod, og sine meningers mod
Og han kunne lide at krukke, og han ønskede sig en dukke

Og der skulle være masser af plads i deres lille familiepalads
Men den umiddelbare lykke
Manglede stadig et sidste stykke

Åh doktor, jeg tror, vores søn han er skør
Han har lige sagt, han vil være frisør
Og vi skulle aldrig have ladet ham gå til dans
Doktor, tror du, vores søn er svans?

For vi har ikke plads, til mærkelige folk her i vores palads
Og vi ville hellere end gerne ha' betalt, men der findes vist ingen kur for det, der er galt

Åh gud, vi tror, at vores søn han er sær
Han har lige skudt mig med et gevær, i mit hjerte
Han råbte "Så kan du lære det!
Og vil du ikke høre, må du føle en smerte."

Han råbte: "Undskyld, men her er ikke plads til jeres perfekte palads.
Og jeg vil så gerne være fri for jeres hykleri
Og den umiddelbare lykke kan rende mig et stykke"