Jens Langkniv

Inde midt i Jylland
Der hvor hedelyngen gror
Hviskede man et navn for længe siden
Når solen gik ned, kom tungerne på gled
Jens Langkniv han var set omkring for tiden
Jens står i gæld til det onde selv
Præked' præsten påskelørda om og om igen
Men når livet er et helvede, må Fanden være en ven
Det hviskede Jens og lo, inde på Daugbjerg Kro
Månen er en ø af lys, på nattens ocean
Og Jens han sover hele dagen
Han tog fra de rige, og gav til de små
Og ravnene skrige ved Karup Å
Hvis du stjæler et land, er du en hædersmand
Hvis du stjæler en gris, er du forbryder
Jens tog en rå, men passede ikke på
Bag lås og slå så krybskytter man byder
Først da fjenden fægtede vildt ved Viborgs gamle port
Råbte man på Jens, Hey hjælp os, glem hvad du har gjort
Og mange tyske liv, endte med et piv
Tingelinge tinsoldater frygter en taterkniv
Månen er en ø af lys på nattens ocean
Og Jens han sover hele dagen
Han tog fra de rige og gav til de små
Og ravnene skrige ved Karup Å
Han tog fra de rige og gav til de små
Og ravnene skrige ved Karup Å
Da krigen var slut, havde borgmesteren fortrudt
Han sagde, alting skal være som de plejer
Bonde bliver bonde, og krybskytter skudt
Men Jens er ikke en af dem der nejer
Den kræmmer der snød han fik en meget hurtig død
En heksebrænder fik en kniv så heksen hun slap fri
Fra minerne i Daugbjerg fór han frem mod hver en rig
Jens med kniven kan, gi' håb til en fattig mand
Månen er en ø af lys på nattens ocean
Og Jens han sover hele dagen
Han tog fra de rige og gav til de små
Og ravnene skrige ved Karup Å
Han tog fra de rige og gav til de små
Og ravnene skrige ved Karup Å
Men en nat da blev han skudt
Og livet det var slut
Men endnu hvisker Jens udi vinden
La' aldrig en slyngel få fred med sig selv
Så længe lyngen blomstrer når somren går på held
Så længe lyngen blomstrer når somren går på held
Han tog fra de rige og gav til de små
Og ravnene skrige ved Karup Å