Carmen

Der er vagtskifte I sigte over København
En dag med kampe jeg har kæmpet så mange gange før forsvinder
Imellem hurtige blikke og tomme løfter med varige mén
Lidt pastablues til en natteravn og lidt kaffe til siden
Det' lige her, lige nu, de forsømte tanker
De indhenter mig med renters rente
Og en af de dage
Hvor man endnu engang har ledt febrilsk efter standby knappen
Og hvisket til sig selv, "De får mig aldrig"

Jeg krammer natten, uden ansvar
Ligesom jeg vil ha' det, I nat hvor græsset må betrædes
Jeg asker solen
Tænder op på ny for nogens skyld
Og danser videre I vindueskarmen, lige til morgengry
Når dagen kalder, som kampesten til sommersind I alle aldre
Så får de mig ikke med
Når katteskrig de bliver til barn af gråd en sidste gang
Og jakkesæt og nye krav de vågner op til dåd

Som man dog kan sidde her I enhver situation
Som du dog genstarter mit naive sind, min lille tankstation
Som det hele dog skinner I de rette farver når du kalder
Grønt og grumset, jeg smager din stemme og du griber når jeg falder
Det' nærmest ulækkert sikkert som du redder min dag og gør mig fri
Med dine støttehjul på trædemøllen fra klokken lidt over gry
For jeg ved du venter
Du tager imod og kræver kun lidt selskab
Så jeg knuger dig, kræver revanche I morgen aften

Jeg knuger stolt mit tilflugtssted
Frøken Himmelblå får fingerkys og bliver til nattens dronning
Blot ved et fingerknips der vækker glimt I øjet
Og jeg takker for mit medlemsskab I klubben, og retter på hatten
For natten er så lang, og gudskelov for det
Så kan vi danse sidste gang, og glemme alt hvad vi er bange for
Og skære en flig af morgendagens formaliteter med et slebent frisind
Og sele selvrespekten til en anden gang