Belle

Belle
vores by er en rolig verden
Og hver dag følger samme ur
Vores by har sin stille færden
Den står op og siger

Folk
Bonjour
Bonjour
Bonjour
Bonjour
Bonjour

Belle: der kommer bageren med sit brød som altid
Hans morgentur er triviel
Jeg har set det samme syn, siden vi kom her til byen
Denne lille søde by

Mr Jean: go'morgen Belle
Belle: Go'morgen Mr. Jean, har de tabt noget igen?
Mr. Jean: ja det tror jeg nok men problemet er, jeg kan ikke huske hvad
Nå jeg kommer nok på det. Hvor ska' du hen?
Belle: hen til Pier Robert med en bog, den handler om to elskende i Verona
Mr. Jean: Den lyder kedelig

Folk
Der går den pige som er sær det er hun
Hun går og drømmer for sig selv
Aldrig med i pigernes flok
Hende selv er hende nok
Hun er temmelig besynderlig den Belle.'

Bonjour, goddag og hils familien
Bonjour, goddag og hils din viv
Seks æg til mig, de alt for dyre
Belle: der må vær' mer' end det her landsbyliv

Pier Robert: ah der har vi jo byens eneste bogorm. Nå hvor rejst' du så hen denne uge?
Belle: til to byer i Norditalien, jeg ville slet ik' hjem igen. Har de fået nogle nye rejsemål?
Pier Robert: nej desværre ikke, men du kan jo læse en af dine yndlingsbøger igen
Belle: Ja tak. Deres lille bibliotek gør vores lille hjørne af verden lidt større
Pier Robert: Bon voyage
Belle: På gensyn

Folk
Der går den pige der er meget mærkelig
Hun virker temmelig speciel
Hun gerne virke klog, med sit blik ned i en bog
vi forstår nu ikke rigtig hende Belle

Belle: åh, det er eventyrligt, det' det sted jeg bedst ka' li' det der
Der hvor hun møder prinsen, men hun ved først at han er en prins på side ni

Folk
Det passer godt at Belle betyder skønhed, hun er så skøn som solen selv
Jamen det ydre skind, er der vist et særligt sind
Hun er ikke samme slags som os, hun tænker ikke li' som os
Er ikke samme slags som os den Belle

Gaston: se på hende Lefou, min kommende hustru. Belle er den smukkeste pige i byen, og derfor den bedste
Lefou: men hun er sååå belæst oooog du så'n mere den sportslige type
Gaston: Ja, men siden krigen sluttede, er det ligesom om jeg har manglede noget. Og hun er den eneste pige der gir' mig følelse af
Lefou: mmm... je ne sais quoi?
Gaston: Jeg ved ikke hva' det der betyder
Jeg så fra starten hun var lækker, smækker. Og jeg besluttede med mig selv
Hun er byens bedste steg, hun er li' så smuk som mig
Jeg ville gifte mig og sætte bo med Belle

Folk
Der går han jo hvor er han yndig, Monsieur Gaston han er så sød
Min kind bli'r rød min tanke syndig
Hvor er han dog et stort og dejligt brød

Kvinde: Bonjour
Gaston: Pardon
Belle: Goddag
Kvinde: Mais oui
Mand: ska' det vær' skinke?
Kvinde: en skøn buket
Kvinde: lidt ost
Kvinde: ti fod
Kvinde: et pund
Gaston: Undskyld
Mand: Jeg tar' min kniv
Gaston: Jeg skal forbi
Kvinde: det tørt
Mand: den fisk
Kvinde: det brød
Mand: er død
Mand: de er så flinke
Kvinde: ja ja så skidt

Belle
Der må vær' end dette landsbyliv
Gaston: Jeg sværger på at jeg får Belle til viv

Folket
Der går den pige som er noget særligt
En meget mærkelig mademaoiselle
Det synd hun er så sær
Hun passer ikke her
Hun er virkelig besynderlig
En skønhed men besynderlig
Hun er virkelig besynderlig
Den Belle