Klarer Sig

Selvom livet nogen gange ka' være hårdt,
og tager på krop og sjæl, som en enmands-kontaktsport,
så må man bare blive ved og slå indtil man rammer noget,
der er ingen rigtig vej, for livet er en uløslig gåde,
som et pudslespil hvor alle de vigtige brikker, de væk,
hvor alle de forkerte de får i pose og sæk,
der hvor du råber spille, når det dig selv der har den,
ha...
men Pede han skal nok klare den.

(Vers 1)

Det en ny dag,
fugten ligger i tyndt lag
på byens tag,
for nattens skyer gav,
regnskyl med en syrlig smag
og et par lynnedslag,
og jeg har ikke lukket et øje,
tør i munden af min trøj'
den lugter af røg,
fornuften den blev druknet i støj,
nu der stille og jeg føler mig klædt af, til min undertrøje,
når alt begynder, så glemmer vi nattens synder,
vor stolthed og flaske-øller slår alt i stykker,
bevæbnet med de halve sandheder, vi alle benytter,
rammer vi dagen iført handsker og tandbeskytter,
jeg føler min inderside er et granatdepot,
så nej... jeg er ikke så god til automatpilot,
mormor sagde "Peter han skal nok klare sig"
og jeg forstår hend' idag, når jeg kold-starter.

(Omkvæd)

Selvom livet nogen gange ka' være hårdt,
og tager på krop og sjæl, som en enmands-kontaktsport,
så må man bare blive ved og slå indtil man rammer noget,
der er ingen rigtig vej, for livet er en uløslig gåde,
som et pudslespil hvor alle de vigtige brikker, de væk,
hvor alle de forkerte de får i pose og sæk,
der hvor du råber spille, når det dig selv der har den,
ha...
men Pede han skal nok klare den.

(Vers 2)

Yea...
Jeg bare en blandt alt for mang'
der bliver lokket ud, af sirenesang for 118. gang,
natten er god ligesom dagen er lang,
indtil den bliver dag igen og der den fam'e klam,
så tag dig nu samm'en,
jeg føler jeg burde holde mig for næsen,
men suger alt det grimme ind, yo fuck og være kræsen,
for jeg selv en af tosserne i mængden,
der ville passe bedre ind med stoffer på recepten,
smiler til verden men mine øjne sender,
signaler om at lortet er fake som en løgne-detektor,
jeg er så glemsom,
føler mig ikk' velkomm'n,
billedet, det er slidt ligesom gamle VHS bånd,
de kræftigste lys, brænder hurtigt ud,
så jeg burde smutte hjem til min hovedpude,
du gode gud, jeg når ikke rallemuses hold,
for jeg blev 28 i 2-tusind'og'12,
vi spiller dum,
men den tur ka' ende virkelig grum...
som en ridetur hos Camilla Plum,
undskyld hvis sidste linje, var lidt for dum,
vi rappere vil så gerne forrage uden egentlig grund,
så selvom jeg har ondt i hovedet,
ja så har jeg en rygsæk, der er læsset med (gå på mod)
mormor sagde "Peter han skal nok klare sig"
og jeg forstår hend' idag, når jeg kold-starter.

(Omkvæd)

Selvom livet nogen gange ka' være hårdt,
og tager på krop og sjæl, som en enmands-kontaktsport,
så må man bare blive ved og slå indtil man rammer noget,
der er ingen rigtig vej, for livet er en uløslig gåde,
som et pudslespil hvor alle de vigtige brikker, de væk,
hvor alle de forkerte de får i pose og sæk,
der hvor du råber spille, når det dig selv der har den,
ha...
men Pede han skal nok klare den...

(scratch)

Pede han skal nok...
Pede han skal nok...
Pede han skal nok...
han skal nok...
Pede han skal nok klare den...