Jeg Glemmer

Jeg glemmer bonerne og bøgerne
Og tider hos frisørerne
Jeg glemmer navn og nummer,
Land og by og vej

Jeg glemmer nøglerne i dørene
Billet til konduktørerne
Jeg kører rundt på vinterdæk i maj

Men din hånd, din mund, dit smil, dit blik,
Dit hår, dit kys, din hud
Jeg løber lange ture for at svede tanken ud

Jeg glemmer lån på bibliotekerne
Jeg glemmer pungen med moneterne
Så hvorfor kan jeg ikke glemme dig?

Jeg glemmer dynerne og lagenerne
At støtte tibetanerne
Og hovedstadens navn i Paraguay

Jeg glemmer krydser i kalenderne
Jeg glemmer grebet om gelænderne
Mens alting sejler rundt i hurlumhej

Din hånd, din mund, dit hår, dit blik,
Dit smil, dit kys, din hud
Jeg løber lange ture for at svede tanken ud

Jeg glemmer nætterne og flaskerne
Det våde idrætstøj i taskerne
Så hvorfor kan jeg ikke glemme dig?

Jeg glemmer bonerne og bøgerne
Og tider hos frisørerne
Jeg glemmer navn og nummer,
Land og by og vej

Jeg glemmer takten og manererne
Jeg glemmer vej rundt i kvartererne
Så hvorfor kan jeg ikke?
Hvorfor skal jeg ikke?
Hvorfor må jeg ikke
Glemme dig?



Credits
Lyrics powered by www.musixmatch.com

Link