Åndedrag

Hvis jeg skrev at jeg var selvmordstruet, selvom det var vanskelig
Ville i hjælpe mig, være en smule medmenneskelig
Hvad fuck er for et spørgsmål at stille
Og dog er der helt stille

Maske taske, du er en fiasko
Kast den blindt som om det haste
Maste mand, bygger på sand
Mod store land, kommer tidevand

Spiller ind i hånden, for jeg føler mig lidt sindssyg
Blodet sprøjter ud over mit ansigt gør mig ydmyg
Cancer minder hænger, sender mig derned af
Sender mig ned af en vej der er fuld af nederlag

Jeg står hernede og kigger så højt op
I tårn vinduet ser jeg dig, med nøgen overkrop
Jeg rømmer mig, og forbereder min en serenade
Jeg strækker mine arme og påsætter vinylpladen
Pladen skærer gennem luften, min skyld er forduftet
Jeg trækker vejret dybt, mit hjerte gammelt og rustent

Jeg streamer selvplagende sange; se hvor meget bedre jeg er
Stik mig et gevær, og lad mig trykke på aftrækkeren mens du skriger lad vær
Spil en symfoni og lav en Pollock med min hjernevæske
Showet må fortsætte for det er menneskets bedste

Du er for god til at være sand
Jeg tror dig ikke
Så mellem dine ribben jeg vil dig stikke

Hvad fuck er det jeg føler, der er ingen at beskylde?
Hvis jeg havde, var det problemer at udrydde