I kraven, i knoglen

Natten er trukket i violet og flyder fuldstændig ud
Som min egen silhuet på afstand, i klare termer
Se, det kommer nærmere, tæt på
Bare pletter, man fjerner
Jeg holder ud i strakt arm

Men længslen er hjemløs, uforskammet, porøs
Den vender sig om med ryggen til
Den vrider sig løs
Ah-ah

Jeg husker duften, jeg husker smagen, jeg husker luften, jeg tabte
Jeg husker dig og mig, der ikke var mere
Og en tyngde, der slap det sit faste greb
I kraven, i knoglen, i sorgen
Forneden og foroven
Du kan ikk' få det hele når du ikk' gider dele
Men jeg gider godt virkelig dét der river og varmer
En kuldskær ny logik

Tusmørket sløver mig let og tilbage
Falder ind i en deling af mine dage
På tre og fire, der løber en fed rød fortætning
Jeg sætter min lid til en sejlivet sætning
På en væg jeg har glemt, hvor er

Men længslen er hjemløs, uforskammet, porøs
Med al tydelig klarhed
Den er seriøs
Og den vil ha' mer'
Ogs' dig, det har man da lov at håbe

Jeg ka' li' duften, jeg ka' li' smagen, jeg li' luften, jeg taber
Jeg ka' li' dig og vejen, du går på
Til der ikke er mere og vi endelig gi'r slip
I kraven, i knoglen, i sorgen
Forneden og foroven
Du ka' ik' få det hele når du ik' gider dele
Men jeg gider godt virkelig dét der river, gør bange
Og synger helt nye sange, der lyder lidt af ah-ih-ah