Nat Poesi

Jeg har brødre der maskeret
-Siden før corona ramte
Otte lapper i kontant
-For telefonen den er grande
Og de skriver og de ringer
-Gode kunder kommer rendende
Fyrer en teri
-Gennem livet er vi brændende

Lys på en gade
-Med støj fra metropol
Jeg skriver min lyrik
-Om universet og en sol
For verden' vender rundt
-Når kæber klapper som pistol
Alle suger bims
-Nogen fylder sig med jol

Til næseborene svier
-Ætser og river
Selvforskyldt næseblod
-Med den rus som det giver
At føl' sig flyvende for en nat
-Hvis ik' det ender OD
Jeg hørt' du mått' på hospitalet
- Vidst' ik' hvad der sku ske'

Og der blev skammen så stor
-Det blev umuligt at bære
Jeg spurgt' om det var det værd
-Du svaret' desværre
Når stofferne du tog
-Efterlod dig invalid
Så havd' jeg taget de samme stoffer
-Havd' jeg spildt min tid

Og jeg kender min trang
-For bror jeg ryger mig skæv
Udsætter tingene til i morgen
-For nu skal beatet ha' tæv
At jeg mistet min dame
-Det gjorde mig kloger' på livet
Og lært mig ting jeg ik' ku' drømme
-Om at tage for givet

Og nu er tiden en anden
-Nu skal jeg vær ansvarlig
Nu' der job og karriere
-Jeg må handle forsvarlig
Jeg ved at mænd i jakkesæt
-De gør gaderne farlig'
Jeg bar' en dagdrøm væk
-Mit sind er Safari

Det en jungle af følelser
-Jeg er ligeså dum som igår
Og det den samme grimme verden
-Som jeg aldrig forstår
At jeg er så nede i dag
-Sikkert også i morgen
Jeg er stadig helt dvask
-Men er det sandt jeg er doven

For der så gang i mig
-På en anderledes måde
Altid tynget af den regn
-Som der holder os våde
Jeg spekulerer på noget større
-Ka' jeg løse den gåde
Ka' jeg vokse op med tiden
-Også bliv' til noget

Men hvad
-For det ved jeg ik' mer'
Jeg har to stemmer i mit hoved
-Og de trækker hver i sær
For den ene siger stoffer
-Det måske det hele værd
Men jeg kender konsekvensen
-Af at spis de sure bær

Og jeg kender til skammen
-Du må ha følt dengang
Da du lå på hospitalet
-Og din far han var bange
For du krampet så hårdt
-De gav' dig drop og en slange
Det var rimelig tæt på
-Som når du spiller Petanque

Da du kom hjem
-Ku' du næppe gå på din' fødder
Vi snakker rullende kørestol
-De blikke møder
Og de folk som der spørg'
-Hvordan endt' det så vidt
Sgu' du vær helt ærlig
-Når du har det skidt

Jeg ved det ik' -
Men jeg ved at du hjalp mig
For da jeg brækket begge arme
-Vil du pas' mig
Så den her den er til dig
-Bar' lidt natpoesi
Ingen har brug for stoffer
-For at føle sig fri



Credits
Writer(s): Morten Zaremba
Lyrics powered by www.musixmatch.com

Link