De Fem Ârstider

Alting grønnes og springer ud
skoven hun står brud
natten bli'er så forbandet kort
og folk giver hjerterne bort.
Og på et hospital i den indre by
der begynder livet på ny,
en kvinde hun skriger og klynker sødt
og så med ét er drengen født.

Solen skinner på Orla's kasket
og livet det er bare så let
der er unge svaner på sommertræk
og én på låget hvis man er fræk.
Og pigerne de leger ét-to-fat
og drengene de hvisker "hej skat"
og ræven han går på hønsejagt
så kære hane, tag dig i agt!

Vinden danser med løvet så rødt
og regnen falder blødt.
Der er blomsterbørn i en ulvetid
åh lille Irma, rabatten den er blød.
Og der er skrål og skrig og bægerklang
og en tumbe der synger sin sang stakkels ham.
men når muldvarpen skyder sit allersidste skud
ja, kære ven, så det bare ud.

Ja ud fra gesimserne ka' du set det for dig selv
var der nogen der vinked' farvel?
Nå skidt med det stig op hvis du ka'
og send os en tanke nu og da.
Og hvis du kommer til en låset dør
så slå den ind hvis du tør,
måske du finder det store ingenting
måske du bare er gået i ring.