Der Bor En Ung Pige

Der bor en ung pige i mig som ikke vil dø
hun er ikke længere mig og jeg ikke hende
men hun stirrer på mig fra spejlet i øjnenes sø
som søger hun noget hun ikke mere kan finde

hun har ikke andre i verden at spørge end mig
hvor er mine drømme og hvor er min 20 års glæde
hvor er de uskyldige smil den alvorlige leg
hvordan er mit pund forvaltet i årenes kæde

jeg prøver at fange det blege og lysende blik
jeg prøver at holde den spørgende stemme tilbage
og hører i hjertet en mild og bedrøvet musik
en regnvejrstone af sagte og dryppende klage

din drøm var skrøbelig barn og dømt til at dø
din renhed blev mindre ren af de ting du lærte
mod stenbroen faldt dine fine og frugtbare frø
en aften da virkeligheden brød ind i dit hjerte

du havde en pigelig drøm om et barn og en mand
og du fik hvad du pegede på men var stadig alene
så blev du tilbage i barndommens undrende land
mens jeg går omkring og er til i en verden af stene

og det er din styrke og trøst at du ikke er død
men lever et sted som en spinkel og vigende skygge
men skønt jeg har solgt dine drømme for hus og for brød
og trukket dig ned i en smerte der minder om lykke

og det er min frelse at jeg kan fornemme din røst
som bølgeslag i mit blods tungsindige vandring
du er mit forsvar min uro og dybeste trøst
bestandig og god gennem morgenens liv og forandring

der bor en ung pige i mig der ikke kan dø
før jeg blir træt af at tro jeg engang var hende
hun stirrer imod mig fra spejlet i øjnenes sø
efter noget der alt for ofte er svært at finde