Fandens Fiol
Kresten var af husmandsslægt og havde sit hjem
på de yderste marker mod havet
at spille fiol var hans største lyst
skønt han ikke rigtig havde fat i taw'et
men nede i åen holdt Fanden til
og Kresten havde hørt at han ku' spil'
Og solen fik glød
og morgenhanen gol
før de sidste toner lød
fra Krestens fiol
Kresten gik til åen ned og spejled' sig deri
og ønsked' sig et taw som ingen anden
kastede en dyrekølle ned i åens dyb
og råbte højt på Fanden
"Lær mig at spille, min sjæl må du ta'!"
og Fanden dukked' op og sagde "HVAD"
Og solen fik glød
og morgenhanen gol
før de sidste toner lød
fra Krestens fiol
Nu ku' Kresten spille så det fløjted' og det føg
og snørebåndet brast i hver en sko
tallerknerne hoppede og kopperne sprang
og ingen fod ku' blive i ro
snart kom folk fra det ganske land
for at høre Kresten spillemand
Og solen fik glød
og morgenhanen gol
før de sidste toner lød
fra Krestens fiol
En aften da så han den dejligste pige
og lagde snart fiolen væk
men den gav sig til at kradse og hvæse og skrige
så folk blev blege af skræk
den kunne hverken tæmmes af ild eller bånd
nej den faldt først til ro i Krestens hånd
Og solen fik glød
og morgenhanen gol
før de sidste toner lød
fra Krestens fiol
Man fandt ham næste morgen i den tomme gildesal
den største spillemand her til lands
neglene blødte og hjertet brast
da han spilled' op til sidste dans
man slæbte Kresten væk ved hans støvlehæl
moralen er: lad vær' at vær' Ellen's bror
Og solen fik glød
og morgenhanen gol
før de sidste toner lød
fra Krestens fiol
på de yderste marker mod havet
at spille fiol var hans største lyst
skønt han ikke rigtig havde fat i taw'et
men nede i åen holdt Fanden til
og Kresten havde hørt at han ku' spil'
Og solen fik glød
og morgenhanen gol
før de sidste toner lød
fra Krestens fiol
Kresten gik til åen ned og spejled' sig deri
og ønsked' sig et taw som ingen anden
kastede en dyrekølle ned i åens dyb
og råbte højt på Fanden
"Lær mig at spille, min sjæl må du ta'!"
og Fanden dukked' op og sagde "HVAD"
Og solen fik glød
og morgenhanen gol
før de sidste toner lød
fra Krestens fiol
Nu ku' Kresten spille så det fløjted' og det føg
og snørebåndet brast i hver en sko
tallerknerne hoppede og kopperne sprang
og ingen fod ku' blive i ro
snart kom folk fra det ganske land
for at høre Kresten spillemand
Og solen fik glød
og morgenhanen gol
før de sidste toner lød
fra Krestens fiol
En aften da så han den dejligste pige
og lagde snart fiolen væk
men den gav sig til at kradse og hvæse og skrige
så folk blev blege af skræk
den kunne hverken tæmmes af ild eller bånd
nej den faldt først til ro i Krestens hånd
Og solen fik glød
og morgenhanen gol
før de sidste toner lød
fra Krestens fiol
Man fandt ham næste morgen i den tomme gildesal
den største spillemand her til lands
neglene blødte og hjertet brast
da han spilled' op til sidste dans
man slæbte Kresten væk ved hans støvlehæl
moralen er: lad vær' at vær' Ellen's bror
Og solen fik glød
og morgenhanen gol
før de sidste toner lød
fra Krestens fiol
Credits
Writer(s): Lars Lilholt
Lyrics powered by www.musixmatch.com
Link
© 2024 All rights reserved. Rockol.com S.r.l. Website image policy
Rockol
- Rockol only uses images and photos made available for promotional purposes (“for press use”) by record companies, artist managements and p.r. agencies.
- Said images are used to exert a right to report and a finality of the criticism, in a degraded mode compliant to copyright laws, and exclusively inclosed in our own informative content.
- Only non-exclusive images addressed to newspaper use and, in general, copyright-free are accepted.
- Live photos are published when licensed by photographers whose copyright is quoted.
- Rockol is available to pay the right holder a fair fee should a published image’s author be unknown at the time of publishing.
Feedback
Please immediately report the presence of images possibly not compliant with the above cases so as to quickly verify an improper use: where confirmed, we would immediately proceed to their removal.