Ensomhedens gade # 9

Min dør er altid åben
Hvis du vil, gå bare ind
Her sidder jeg
Hver gang jeg hører trin på trappen
Så stivner jeg, og håber, det dig
Jeg bladrer i et album
Fyldt med minder om en tid
Jeg endnu ikke fatter, er forbi
For fanden, hvor er det trist at se tilbage
Og nu bor jeg her
I ensomhedens gade nummer 9
Forleden gik jeg rundt i byen
Sådan bare for at få
Tiden til at gå
Vi mødtes
Jeg gav pote
Det var bare ikke mig, du hilste på
Jeg fulgte dine øjne
Da du slap min hånd og gik
Og jeg så dit splinternye sværmeri
For fanden, hvor var det svært at vende om
Og finde vejen hjem
Til ensomhedens gade nummer 9
Hver dag er som et helvede
Jeg må hele turen om
Og om igen
Og når jeg endelig får lidt søvn
Så drømmer jeg, at du er sammen med en ven
Jeg tumler ud af køjen
Finder flasken
Tar' en skar
For at dulme en ubendig jalousi
For fanden, hvor er det hårdt
At vågne op og være alene
Her i ensomhedens gade nummer 9
Min dør er stadig åben
Hvis du vil, gå bare ind
Her sidder jeg
Og hver gang jeg hører trin på trappen
Stivner jeg
Og håber, det er dig
Jeg siger; min dør er stadig åben
Hvis du vil, gå bare ind
Her sidder jeg
Hver gang jeg hører nogen på trappen
Stivner jeg
Og håber, det er dig



Credits
Writer(s): John Hartford
Lyrics powered by www.musixmatch.com

Link