Den Sikre Ruin

Tiden er inde, så forstå
mange mennesker i dag, prøver på at opnå
den ægte kærlighed, jeg fandt min
men jeg skulle bare have vidst, at det blev min ruin.

Det var en dag i marts, jeg mødte hende første gang
på en café hvor jeg sad og hang
hun var hvid som sne, uden sin lige
hun sad helt alene, så noget måtte jeg sige
min venner sagde jeg var fej, hvis jeg lod hende gå
chancen var her, men ordene få
nu eller aldrig, knald eller fald
krydsede fingre lidt nervøst og så tog jeg mit valg
sagen var enkel, var det mig hun vil ha'
hun stirrede dybt i mine øjne, med et smil der sagde ja
natten var lang og den glemmer jeg sent
jeg var som født på ny, min hjerne føltes så ren
mit humør var i top hver gang jeg hørte hendes navn
hele verden forsvandt når jeg var i hendes favn
mit liv havde taget form, for nu var hun min
men jeg skulle bare have vidst, at det blev min ruin.

Arh de følgende dage red jeg på en sky
højt på himlen med udsigt til hver en by
fascineret, imponeret, når hun var mig nær
jeg tænkte ingen her i verden kan have mig så kær
pengene jeg havde bare fløj og fløj
jeg ville have mere af hende som en uendelig smøg
hun gjorde mig glad, hun fik mit liv til at glide
hver gang hun var borte, måtte jeg fandeme lide
flere penge, hun var min, ja jeg var vist naiv
pengene sagde stop, men min sjæl sagde bliv
hun forsvandt i ny og næ, her var ingen dressur
natten kom uden hende, det var sikker totur
søvnløse nætter, badet i sved
alene med tanken, kan man være så led
jeg forstod ingenting, ja jeg følte mig til grin
jeg skulle have vidst noget før, at hun blev min ruin.

Hun trak mig helt ned i slummet, kunne ikke klare det mere
smerterne større bare flere og flere
mine tanker var besat, hun var printet i min sjæl
alt var for hende, tænkte aldrig på mig selv
alting blev delt hvis man kan sige det sådan
90% gik til hende, jeg måtte spise af hånden
døgnets 24 timer fokuserede jeg på hende
aldrig udenfor en dør, næ jeg holdt mig inde
efterhånden var vi en, jeg var fortabt
langsomt og snigende med en modbydelig magt
hvad fanden ragede det mig, når hun bare var min
mit liv havde langsomt taget form til en sikker ruin.

Alting stoppede den dag, jeg vågnede op i min seng
hun var væk som en rus, som en drøm der var hændt
jeg flokkede rundt på gaden uden en krone på lommen
det var et spørgsmål om tid, før det hele var omme
skrev et brev til min ven og så tog jeg mit spring
livet blev fortid, tanker fløj omkring
nogen kunne ikke forstå, jeg var jo ganske normal
andre rystede på hovedet, historien var for banal
de nærmeste sørgede, kunne ikke forstå det var hændt
der gik et kort stykke tid, og mit navn var glemt
jeg følte ingen anden udvej, igen hjælp at hente
men forstå og hør efter hvorfor det endte som det endte.
livet er kort og det er tit det sker
at man møder forkerte, det var det der skete her
hvis jeg bare havde sagt nej, var det ikke hændt
er du begyndt at forstå, fænomenet er jo kendt
jeg mødte den forkerte, det kan ske for dig
så hør efter min ven og lad vær at spille sej
hun var min engang og hun kan nemt blive din
du kan få hende alle vegne, hendes navn er KOKAIN.