Maartens Klage Over De Triste Tiane

Og katten går langs bryggane
Om mårningen og gråder,
Å jøje mig for påske!
For endda her er påskedag,
Så er her bare slupseveir.
Og sundet er som grynegraud så grå.

Og her er koldt i kammerset
og ovnen er ugiddelig,
Ja ovnen er ugiddelig,
Æ gir ham extra bjerkeved,
Men se om han vilæde.
Han ryger, så en kunde mestforgå.

Nei, her er ikke levelig
På jorderig numere,
På jorderig numere,
For ikke er her kvægelse,
og ikke er her røigelse.
og slettikke en blank, en blankfimfomfei

Men her er bare sodavand
og sorrig og afholdenhed,
Ja sorrig og afholdenhed,
en er som til begravelse,
og hygga som er gåen,
ja, gåen alt sin vei sin fløitande vei

Så katten kan nok klage sig
om mårningen langs bryggane,
om mårningen langs bryggane,
Å suge sig på labbane,
og pille sig i teane.
og ønske sig en liden melketår.

For hvor en så skal snusig
så er her bare slupseveir,
ja bare, bare slupseveir,
og hele verdensrige,
er grå, ja som en grynegraud.
Å jøje mig for påske du i år.