Avis

Jeg køber altid mine aviser for ikke at dele den med andre, ikke?
Jeg sidder med to aviser,
og der er tit nogle der kommer hen og siger
om de lige må låne den, så siger jeg:
"Det er min avis... Men hvis du vil låne den,
så kan du godt komme til det,
men det er min avis, jeg skal have den tilbage."

Det er et klart ritual, det er også et signal,
det er ikke for at provokere den situation frem,
det er jeg ikke interesseret i,
men hvis den er der, så er den der,
så er den klar, så er det min avis.
Jeg gider ikke at slås om en avis, det synes jeg er latterligt,
det vil jeg ikke.
Jeg vil læse en bestemt avis, og den vil jeg ikke slås om.
Så den situation...
Jeg søger ikke lige præcis at det bliver et drama,
det bliver det også meget sjældent,
fordi folk forstår jo det med det samme.
Jeg sætter mig der, og så læser jeg avis.
Og der kan jeg altså tit tænke...
At der vil jeg fandme ikke forstyrres.
Simpelthen, jeg vil ikke forstyrres.
Sommetider kommer der sådan en der hører til,
som er meget, meget overvældende
og skal snakke og "hvordan går det?",
og "har du været i Paris for nylig?" eller hvad som helst,
og det gider jeg simpelthen ikke.
Jeg bliver næsten uhøflig i den situation.