De Dygtige Drenge

Jeg husker de dygtige drenge
hvor fint & naturligt de sad
helt oppe foran med fingrene oppe
de gjorde altid læreren glad

Og de var så gode til alting
de havde det hele med hjemmefra
Når jeg blev spurgt, ku' jeg aldrig svare
for dem var det nemt nok - de kunne det bare

Det eneste jeg ville var at være som dem
håbed' jeg ku' blive deres bedste ven
Men der er ingen mennesker, der vil ha' dig nær
så længe du selv tror, at du er mindre værd
end de dygtige drenge ...

De trofaste små soldater
trådte aldrig ved siden af
de holdt altid med de rigtige - og de led
aldrig et nederlag

Lidt efter lidt forstod jeg
at jeg var ikke så lærenem
Skæbnen ville, at jeg aldrig kunne
leve op til dem

Det eneste jeg ville, var at være som dem
håbed' jeg ku' blive deres bedste ven
Men der er ingen mennesker, der vil ha' dig nær
så længe du selv tror, at du er mindre værd
end de dygtige drenge ...

Så jeg blev vred på de dygtige drenge
fordi de altid havde ret
lærte at hade alt hvad de stod for
blev bare modsat
Jeg bygged mit eget forsvar op
for at overleve selv
jeg gik op imod systemet
der var intet at tabe alligevel
Jeg gik imod alle regler
imod alle reglerne, de kendte så godt
jeg gik imod alle ord
imod alle ord, som de beherskede flot
jeg gik imod alle bøger
imod alle bøgerne, de ku' udenad
imod alt det, de ku'
imod alt det, de ku' - det var ligegyldigt hvad
Var der en person, som de ikke ku' li'
så fik han al min støtte og min sympati
Jeg gik helt solo - ville være helt fri
så det var lysende klart, at jeg aldrig ku' bli'
som de dygtige drenge ...

Det eneste jeg ville var at være som dem
håbed' jeg ku' blive deres bedste ven
Men der er ingen mennesker, der vil ha' dig nær
så længe du selv tror, at du er mindre værd
end de dygtige drenge ...

Vi mødtes ved jubilæet
og vi fik historiens dom
i dag er de ikke så dygtige mere
Og meget er blevet vendt om

De har ikke nogen mening
de husker kun hvad læreren sagde
og drømmen de solgte for længe siden
for en god karakter - den kommer aldrig tilbage ...

Det eneste jeg ville var at være som dem
håbed' jeg ku' blive deres bedste ven
Men der er ingen mennesker, der vil ha' dig nær
så længe du selv tror, at du er mindre værd

Det eneste jeg ville var at være som dem
håbed' jeg ku' blive deres bedste ven
Men der er ingen mennesker, der vil ha' dig nær
så længe du selv tror, at du er mindre værd
end de dygtige drenge ...

Det eneste jeg ville var at være som dem
håbed' jeg ku' blive deres bedste ven
Men der er ingen mennesker, der vil ha' dig nær
så længe du selv tror, at du er mindre værd
end de dygtige drenge ...



Credits
Writer(s): Klaus Kjellerup
Lyrics powered by www.musixmatch.com

Link