Sensommervisen (Live)

Æbler lyser rødt på træernes grene,
Høsten går ind
Går igennem skoven ganske alene,
Stille i sind

Gyldne farver og sensommerbrise
Fylder hjertet med vemodig musik,
Går og nynner en sensommervise
Fjernt fra byens larmende trafik

Sommerbrisen danner krusning på søen
Mystisk og sort
Stæreflokke svæver højt over øen -
Snart tager de bort

Gyldne farver og sensommerbrise
Fylder hjertet med vemodig musik,
Går og nynner en sensommervise
Fjernt fra byens larmende trafik

Duft af brænderøg blandt brunlige bregner,
Blåsorte bær
Stille summen mellem blade som blegner
Aftnen er nær...

Gyldne farver og sensommerbrise
Fylder hjertet med vemodig musik,
Går og nynner en sensommervise
Fjernt fra byens larmende trafik

Modne rønnebær bag dybgrønne grene
Rødt titter frem
Går igennem skoven ganske alene
Nu må jeg hjem!

Gyldne farver og sensommerbrise
Fylder hjertet med vemodig musik,
Går og nynner en sensommervise
Fjernt fra byens larmende trafik



Credits
Lyrics powered by www.musixmatch.com

Link