Mig Og Min Paranoia

[1. Vers]
Du var myten alle havde hørt om
Men ingen havde mødt
Jeg fandt dig afveje
Og siden har jeg blødt
Kun seksten år første gang du kom
Sammen med drengene da vi røg dope ind' på Edison
Det føltes som at finde verden på ny
Velvidende om at det lort ku' gør mig syg
Men det var på mode at være fucked up i hovedet
Og det føltes så rigtigt med lidt varme i blodet
Efterfulgt af glæde, men da natten var gået
Var der huller i mit seng og mit smil blev til gråd
Og der kom du så med piller og sjusser
Skræmt' mig lige tibage i min rus, og
Hader at se dig komme
Elsker at se dig gå
Men du vil kun skride når jeg får min flask' på
Du' mit livs kærlighed ja det' underligt ik'
Selv Hapsburg og Escobar ku' ik' holde dig væk, bitch

[Omkvæde]

Hvordan ku' du gøre det, bitch
Du trækker mig med ind i mørket, bitch
Nu ses vi igen
Min sjæleven, min paranoia
Hvordan ku' du gøre det, bitch
Du trækker mig med ind i mørket, bitch
Får det aldrig nogen ende?
Min sjæleven, min paranoia

[Vers 2]

Skrækken gjorde mig stærkere
- Mere ubehagelig
For ingen sku' komme for tæt på det bagved
Græder som en lille pige
Revet i stykker indeni
For der' lukket for lyden ingen hører dig skrige
Gennem din færden
Har du mig til det grimmeste menneske i verden
Fyldt mig med alt det had jeg rummer
Du gik kort fra mig, så jeg skrev "Du Gør Mig,"
Men du smadrede det for mig
Det var sandt det nummer
Du sagde at hvis ikke du ku'
Så skulle ingen jo få mig
Men ro på nu
Du jo sober nu
Ja, så hænger vi sammen ved hoften so
Du er altid med når det går galt
du pustede da flammen i hendes skød det blev kvalt
Og stod bag da hans fucking øre blev revet af
Og sikkert også den dag mine vinger bliver spredt

[Omkvæde]

[Vers 3]

Mon du forsvinder
Hvis jeg tømmer et glas mere
- eller to?
Er vi blot minder
- Eller drømmer jeg det her?
Er vi færdig nu?