Dyrene I Afrika

At dyrene i Afrika
er sultne før de spiser,
det kan man læse nu og da
i Afrikas aviser.
O-ja o-ja u-ha-ha, o-ja o-ja u-ha-ha,
det kan man læse nu og da
i Afrikas aviser.

I skoven springer aben glad
fra træ til træ og leger.
Den lever fint af abemad
og abekattestreger.
O-ja o-ja u-ha-ha ...

Og ungerne bli'r vugget i
en palmehængekøje.
Som barnepige bruger de
en gammel papegøje.
O-ja o-ja u-ha-ha ...

En elefant er brandmajor,
men ilden gør den bange,
så derfor brugte man i fjor
en brandgod brilleslange.
O-ja o-ja u-ha-ha ...

Den store løve løber løs
og brøler, så man hopper,
men nu er løvefar nervøs,
for han har fået lopper.
O-ja o-ja u-ha-ha ...

Den tykke flodhest er så rar
og vil traktere trommen,
men da han ingen tromme har,
så trommer han på vommen.
O-ja o-ja u-ha-ha ...

Og strudsen danser cha-cha-cha
og samba med chimpansen,
for alle dyr i Afrika
kan li' at træde dansen.
O-ja o-ja u-ha-ha ...

At krokodillen bli'r til grin,
den sag er ganske sikker,
for den har drukket palmevin
og går omkring og hikker.
O-ja o-ja u-ha-ha ...

Giraffen, som kan li' musik,
tog ikke del i valsen,
for otte små giraffer gik
i seng med ondt i halsen.
O-ja o-ja u-ha-ha ...

Men næsehornet, som har haft
en dårlig hals som lille,
gav alle otte hostesaft
og piller med kamille.
O-ja o-ja u-ha-ha ...

At krokodillen sprang itu
gør slutningen mærkværdig,
men hvis vi ikke slutter nu,
bli'r visen aldrig færdig.
O-ja o-ja u-ha-ha ...



Credits
Writer(s): Halfdan Rasmussen, Thorbjoern Egner, Aage Stentoft
Lyrics powered by www.musixmatch.com

Link