Tiden

Tiden er kort. Det er det første
Tiden er tidsløs. Det er det næste
Tiden er uendelig. Det er det sidste

Hvis jeg snyder og benægter er tiden en sniger
Er tiden heltemodig- er den mit hjertes kriger
Tiden er min tjener, når jeg er uret selv
Bli'r den min Gud er jeg dens gældbundne træl

Tiden er haren der styrter afsted
Sneglen er tiden, der overhaler haren
I et langstrakt sekund af slimet fred
For skøgen er tiden blot det næste træk
Før en ny kunde nærmer sig og den forrige er sendt væk

Tiden er en gambler en illusionist
Vinder og taber forsvinder til sidst
Dukker op et andet sted og tryller timeglasset fuld af sand
Ser det rinde ud, ser det rinde ind
Vi er tidens skabere, dens ofre og dens banemænd

Tiden er fjern, Det er det første
Tiden er nær Det er det næste
Tiden løber ud, men er altid inde
Det er det sidste

Sejler i et tårn - et tårn af træ
Kun de druknende kan se
Vristet løs fra rum og tid
I en evig sceneskræk
Fordi jeg aldrig rigtig ved
Hvor det fører hen
Hvilket stykke af mit liv
Jeg nu skal spille om og om igen

Giv mig tid til at være med dig her i livets efterår
Lad min tid være den, der kommer og ikke den der går
Lad tiden flytte alt det forgangne et sikkert, trygt sted hen
Så åbnes døren til mit sind for hvert minut, hvert sekund igen