Øjeblikket

Nu – Nu denne nymånenat
Hvor alting sitrer og glimter
I rimfrostens dugklare skær
Nu – nu er skabertrangen her
Nu ku' jeg male alt det smukke, jeg ser

Men lad mig blot være stille og
Slippe músen en lille stund mer'
For kun i tavsheden er -
Øjeblikket

Nu – Nu er vi et med alting her
Små gådefulde lysglimt i brisen
Der svøbes om buske og træer
Selv hunden stopper- vejrer hvad der sker
Og natten svarer et hviskende: Jeg er

Hvis jeg bare kan gi slip – lægger over – gi op – falde ned
Er nuet et glimt af uendelighed
Når jeg bare kan gi efter – lukke op – gi plads – sætte fri
Slippe det der var og måske en dag vil bli
Så er alting ligetil

Men lad mig blot mærke bruset
Dybt i mit hjerte en lille stund mer'
For kun i tavsheden er -
Øjeblikket

Nu – Nu nikker anemonen blidt
For jeg hilser den ud gennem ruden
Og løfter en flig af min barnetro
Hvert et spirende strå
Har sin egen engel, der nænsomt hvisker: Gro

Hvis jeg bare kan gi slip – lægger over – gi op – falde ned
Er nuet et glimt af uendelighed
Når jeg bare kan gi efter – lukke op – gi plads – sætte fri
Slippe det der var og måske en dag vil bli'

Hvis jeg bare kan gi slip – lægger over – gi op – falde ned
Er nuet et glimt af uendelighed
Når jeg bare kan gi efter – lukke op – gi plads – sætte fri
Slippe det der var og måske en dag vil bli'
Så er alting ligetil