Hartvig Mathisen

Kirken står som ejer dæj det hiele
Dæj tjikker* strængt uk øvver laej* å by,
Laes kommer sykli, haj er noe fueld
Dæj tjikker strængt på Laes å tenker: Fy!
Det blæser lidt å såjen flytter på sæ*
Å tjærgårdslågen* skriger som dæj ska,
Grust det knåser mø, for hvaer-e trin maj tåer*
Siel-om maj goer så steel som maj ka.

Gravene er så pæen å fueld å blomster
Men det er osse lieg årstijn no,
Midt juli måent å godt me' ræen å suel*
Så er dar intj dæj ting dar intj ka groev.
Gravstjæen er i grojjen mø forskellig
Lissom dæem hvis navn dar stoer dar på,
De flæst er gåjske enkelt å nænsomt hoege te*
Å noen er dar jur-e gromme væsen å.

Skywlt* bagve kapælt stoer åel de sager
Som graveren ska brueg, nær haj ska graev,
Op å dege* stoer de gammel gravstien i en dyeng
Å de er govve te i mos å lav.
Længer nøer* er dege væk i røvhåel*
Dar leger en marmorplåe haelt dække te,
Det er-e stæ, dar aldrig viser sæ-æ meesk*
Så derfor hår dæj val fåt lov å leeg.

Det er-e minde om Hartvig Mathisen
Føej i atten-oet-å-halfæms,
Dø dæj fæemt november i nittenhujjer-tøel
Å dar stoer at haj er gemt, men ikke glemt.
Haj bløv fjovten oer, dæj bette Hartvig
Ejen haj bløv "gemt, men ikke glemt",
Haj hår sikkert hat no stue* planer me' set lyev*
Ejen væ, hva haj hår gon å dræemt.

*) Tjikker = kigger
*) Laej = land
*) Såjen flytter på sæ = sandet flytter på sig
*) Tjærgårdslågen = kirkegårdslågen
*) Tåer = tager
*) Ræen å suel = regn og sol
*) Hoege te = hugget til
*) Skywlt = skjult
*) Å dege = af diget
*) Nøer = mod nord
*) Røvhåel = rævehaler (plante)
*) Meesk = menneske
*) Stue = store
*) Lyev = liv