Fribytter - af Kristian 'UFO' Humaidan

Så det' slut, jeg slipper nu, min last har tynget.
Rundt om mig sidder gode folk fast i dyndet.
Karrusellen har snurret og luftgyngen har gynget.
Nu synker hele tivoliet ned til satans yngel.
De skræmte kan himle op om dommedag
når lysfacaden viser hvad den gemmer omme bag.
Jeg løber risikoen at sidde ensom en dag
for min røde tråd er den man væver drømme af.
Lad mig leve livet, lad mig lide døden.
Lad mig vågne på den anden side i morgenrøden.
Lad mig rejse ind og søge visdoms dybde.
Lad mig dehydrere drevet af elektrisk rytme
hvirvlet rundt i en storm af hidtil ukendt styrke.
Lad mig vogte min tålmodighed som en hyrde.
Lad mig dyrke hver facet af hver facon
og satse hele livet i hver jeton.
Sten saks papir – yo det' en okker gokker.
Engle prædiker løs og dæmoner lokker.
Bastardmix af subwoof og kirkeklokker.
Jeg når T-krydset, deler mig og dobbeltjobber.
Det driver mig herfra til vanvid
at se hvordan de sidder og ryger græsset på den anden side
at se hvordan de fyrer op under den indre glød
der skal jeg også ha' prøvet at være inden jeg er død
så jeg fortsætter ufortrødent uforvaret
jager igennem tågen efter alt ubesvaret
på evig flugt fra den trivialitet der er dræbende
i et forsøg på at mærke min skæbne.
Væbnet med samtlige nuancer på paletten
racer jeg om kap med lyset overskrævs på raketten
til jeg er ude med et brag
der oplyser himmelrummet som et blankt hav malet i enhver farve.
Omkvæd
Hvis du også er i tvivl, hvis du heller ikke er sikker
på så skulle du tage at komme med mig x 2
til der hvor solstråler blænder, og regnbuer ender hvor alt hører op
med frigjorte hænder og løsnede spænder på sind og på krop.