Da Jeg Mødte Dig

Det var dengang jeg altid var så pløret
at jeg hældte fadøl ud af øret
Min næse var lilla og porøs
og fluer faldt til jorden når jeg nøs
da jeg mødte dig

Min bevisthed var næsten helt forkullet
Mine øjne slæbte hen ad gulvet
Havde mest kontakt med mine sko
som oftere var fire end to
da jeg mødte dig

Mine ord var lallen og stammen
Jeg ku' dårligt holde læberne sammen
Min tunge var en åre uden båd
viklet ind i en lang lang tabt tråd
da jeg mødte dig

Men en dag fik jeg sanserne tilbage
Jeg ku føle, høre, se og smage
Fik gjort hovedrent i min forstand
og blev igen en levende mand
da jeg mødte dig

Nu gled tågerne bort fra mine øjne
Alle ting stod skarpe og nøgne
Jeg vågned til et mareridt
efter lang tids ophold i sprit
da jeg mødte dig

Som om alting gjalt om at forhindre
den mindste livslyst i at overvintre
Det var mode at gøre stor fortræd
de onde lo imens de gode græd
da jeg mødte dig

Man bekæmpede nælder med tidsler
holdt på skift hinanden som gidsler
Alle rakkede hinanden ned
rakke op var der ikke noget der hed
da jeg mødte dig

Og jeg bad: Åh, lad mig igen forsumpe
Lad min lever og hjerne bare skrumpe
Tak for alt nu vil jeg synke ned
i min trygge omtågethed
da jeg mødte dig

Lad mig drukne i alkoholens bølger
med samt alt hvad der deraf følger
for så snart jeg viser mig på land
blir jeg bare èn stor tømmermand
da jeg mødte dig

Men du tog mig om hjertet og kinden
så jeg opgav på stedet min forsvinden
Du holdt mig så fast med dit blik
at jeg blev herre over min panik
da jeg mødte dig

Og det solgyldne skær om din pande
holdt mig siden over visse vande
At kun solen kan slukke min tørst
det ved jeg nu, men indså det først
da jeg mødte dig
Da jeg mødte dig