Barndommens Land

Barndommens land,
tidens mælketand,
verden er ny for dit øje,
og folk er 2-3 meter høje,
så de må bøje sig,
ned til dig,

fluen er blå,
kilder på din tå,
og et par myrer du kender,
hygger sig på dine hænder,
skruptussen tisser en tår,
før den går,

Solen er varm,
stikker på din arm,
ligesom hvipse og bier,
de er så gale, de svier,
regnormen føles så blød,
den er sød,

slog du dit ben,
på en kampesten,
kom lad puste på skrammen,
vi skal ha' lappet dig sammen,
du må vist hellere få,
plaster på,

verden er stor,
kaldes Moder Jord,
der findes børn der må flygte,
men du har intet at frygte,
ingen skal mishandle dig,
håber jeg,

græsset er højt,
som et fuglefløjt,
solen er ude af syne,
putter sig under sin dyne,
gaber måske ligesom du,
sover nu,

barndommens land,
nu er jeg en mand,
tit har jeg lyst til at love,
solskin og dejlige skove,
men der lang vej igen,
sov min ven