Nattesol i Koroni

Det er nattesol igen i Koroni
Der er guldskrift på det sorte litium
En flygtning kaster skygge i Koroni
Krydser sit spor i historiens tomme rum

Hvert år dukker han frem af tågen ud af den tynde luft
Stopper ved klosteret, tøjrer sit æsel under citrontræets duft
Han klatrer op af den hellige væg adræt som en tyv
Finder små fremspring i muren med foden og messer tallet syv

I klosterets enlige vindue blafrer et lys i den salte vind
Omsider er han oppe, krummer sin ryg og kigger ind
Han skær en træt grimasse, han ved, hvorfor de kalder ham sær
For atter og atter år efter år, ser han, der ingen er

Det er nattesol igen i Koroni
Der er guldskrift på det sorte litium
En flygtning sætter spor i Koroni
Kaster skygge ind i det tomme rum

Nede igen i ly af træet, gør han noget, han aldrig før har gjort
Kaster en handske midt på stien
Sadler op og rider bort

Gennem syv ringes dansende farveslør
Lukker nattesolen sin dør

Nu sidder han igen på bænken i landsbyen våd, træt og kold
Nogen griner af ham og spør'
"Hvordan var det så i syttenhundredtolv"
Han fråder og synger, rokker og gynger
Som McCartneys "Fool on the Hill"
Kender sin plads på tossebænken
Spiller dygtigt sit spil

Men når syv cirkler danser i farvedans
Løsner hans krop og sætter ham fri
Klapper han æslet og smiler fordi

Det er nattesol igen i Koroni
Der er guldskrift på det sorte litium
To skygger danser bort mod Koroni
Sætter spor i historiens tomme rum

På klosterstien står en fletted kurv, der hvor handsken lå
En kvindesilhuet bag ruden, fortoner sig ind i rummets blå
Han måber, ryster, klatrer op og gi'r sig tilsidst til kende
Hun si'r: "Tak fordi du røbed' dit navn"
"Nu kan jeg endelig holde op med at spinde"

Det er nattesol igen i Koroni
Der er guldskrift på det sorte litium
En flygtning krydser sit spor i Koroni
Og lyset blæser ud i det tomme rum

De fandt den tomme flettede kurv ved den ældste af skovens træer
Æslet, tossen og hittebarnet så de aldrig mer'

I den syvende verdens krystal af sne
Mærker han forandringen ske
Gennem nattesolens brændende port
Rider et barn og en kvinde bort

Det er nattesol igen i Koroni
Der er guldskrift på det sorte litium
En skygge sætter spor i Koroni
Kaster lys ind i historiens store rum