Sommerens sidste lynnedslag

Sidder i mit kunsterfængsel
Under møllehattens tag
Mine øjne svir af længsel
Efter som'rens sidste lynnedslag

Der lugter af tagpap og tjære
Her i gabet på min indre hval
På en gren i firmamentet
Vipper gryets sidste nattergal

Jeg pløjer lystens furer blanke
Af skamredet skabertrang
Skriver min sjæl i det spejl
Hvor drømmene bli'r taget med tang

De rækker mod mig og kalder
Dybt fra de usynliges by
Jeg hamrer en klo i spinnetet
Altid mørkest lige før daggry

Ikke en lyd – ikke et tegn
Himlen hænger mat sort henover vejen
Fuglen er fløjet ned til Biscayen
Ikke en enlig svale med rygter om regn

Sidder og tæller perler
På døgnets rosenkrans
Ingen grund til at tale om vejret
Ikke en lyd siden Sankt Hans

Kun en mumlen i det fjerne
Og væggene rykker tættere
Intet står så stille
Som nordiske troppenætter

Åbner min daglige post
Fra box 334
Sveden trækker strimmer i blækket
På det gulnede brevpapir

Måske en nåletynd stråle af lys
Rammer prismen på mit regnbueglasklokkespil
Og farverne fylder rummet og jeg vælger den, der passer min dag
Nu sidder jeg og sveder af længsel efter som'rens sidste lynnedslag

Hvis ikke lynet snart flænser
Og brister skyen med vand
Tror jeg ikke engang, jeg ænser
Når jeg mister min forstand

Der lugter af tagpap og tjære
Her i gabet på min indre hval
På en gren i firmamentet
Vipper gryets sidste nattergal

Ikke en lyd – ikke et tegn
Himlen hænger mat sort henover vejen
Fuglen er fløjet ned til Biscayen
Ikke en enlig svale med rygter om regn



Credits
Lyrics powered by www.musixmatch.com

Link