Udenom alle skær

Hun står ved en kantsten – venter for rødt
Griber en tanke – smiler stødt
Lyset skifter
Hendes vipper sitrer – hendes blik forvitrer
Først gult så grønt
Hun svajer fra side til side et kort sekund
Mens det var rødt var hun menneske
Nu haster hun over som en android

Som Tornerose, der vågner en stakket stund
Føler hun falder mod en endeløs bund
Flygter tilbage i en drømmeløs favn
Mens tre ravne skriger troldens navn

(Græder ikke for)
Storbyens faldne engel – junglens forladte abeunge
(Græder ikke for)
Titanics forlis – hvalens sidste olie
(Græder ikke for)
Bomben over Nagasaki – massegravene i Flandern
(Græder ikke for)
6 millioner gassede jøder – jægerens vådeskudte skødehund
Jeg græder for den sjæl, der bjerger sig koldt
Udenom alle skær

Hun står og venter – på en midterrabat
En aftenklædt olding – letter sin hat
Vinden vender
Hendes stemme ryster – hans øjne trøster
Først grønt så blåt
Hun siger
"Undskyld, ku' De måske si' mig, om jeg har det godt?
Han siger
"Jeg er heller ikke nogen uden nøglen til min hukommelses intuition"

(Græder ikke for)
Storbyens faldne engel – massemorderen på femte sal
(Græder ikke for)
Den sidste mohikaner – de undertrykte masser
(Græder ikke for)
Den tavse meningsmafia – tolv afbrændte martyrer
(Græder ikke for)
Ednas næste udbrud – den døende svane
(Græder ikke for)
Jeanne D'arc på bålet – fyrre døddrukne tupilakker
(Græder ikke for)
Fyrre dage i ørkenen
Jeg græder for den sjæl, der bjerger sig koldt
Udenom alle skær
Langt under himlen – højt over helvede
Udenom alle skær



Credits
Lyrics powered by www.musixmatch.com

Link